Medaljon, nyere navn for en møntlignende genstand, som i romersk kejsertid blev præget til erindring om en begivenhed eller om en person i kejserfamilien. De var særlig udbredte i 100- og 200-t. e.Kr. og blev ofte fremstillet i bronze med en diameter på ca. 31/2-4 cm. Kejseren anvendte dem til uddeling ved nytårstid, formentlig især blandt personer med relationer til hof og statsstyre. I bronze havde de næppe nogen købekraft, men forholdet kan have været anderledes for prægninger i sølv og guld.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af fransk médaillon, opr. 'stor medalje', af médaille, se medalje.

Yngre romerske bronzemedaljoner fra 300- og 400-t. kaldes contorniater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig