Matutin, (af lat. matutinus 'morgen-', efter Matuta, den olditaliske gudinde for morgengryet), nattens tidebøn i den romersk-katolske kirke, efter liturgireformen i 1970 erstattet af Læsningernes tidebøn. Alt efter højtiden udgjorde matutins vigtigste bestanddele en eller tre "nocturner", hver omfattende tre salmer med antifoner og tre læsninger med responsorier; på særlige festdage indgik Te Deum som hymne. Matutin på skærtorsdag, langfredag og påskelørdag kaldes tenebræ. Især antifoner og responsorier fra forskellige dele af kirkeåret har været genstand for talrige såvel enstemmige som flerstemmige udsættelser.