materialisme - kultur

Materialisme - kultur, i daglig tale en livsopfattelse og -praksis, der sætter materielle goder, penge og håndgribelige tegn på status i højsædet frem for værdier, der er forankret i andre af livets områder (fx metafysik, moral og religion; se også livskvalitet og materiel kultur).

Denne populære betydning bygger i sidste instans på begrebets centrale plads i filosofihistorien, se også mekanisk naturopfattelse. Materialisme er en filosfisk lære, som dels hævder en metafysisk realisme, dvs. at der findes en objektiv virkelighed, som er uafhængig af den menneskelige bevidsthed, dels hævder en ontologisk monisme, der går ud på, at der kun eksisterer materielle ting og fysiske processer. En sådan monisme er reduktionistisk, idet den vil forstå alt eksisterende, herunder også bevidstheden, udtømmende ud fra fysisk-kemiske lovmæssigheder. Denne form for materialisme kaldes undertiden for fysikalisme.

Inden for marxistisk tradition har fx Friedrich Engels betragtet den reduktionistiske fysikalisme som en vulgærmaterialisme, idet han selv (og den senere sovjetiske marxisme) hævdede en dialektisk materialisme. Denne fastholdt nok en metafysisk realisme, men erstattede den reduktionistiske monisme med en emergensopfattelse.

Ifølge Engels har virkeligheden en række hierarkiske niveauer (fx det fysiske, det biologiske, det bevidsthedsmæssige, det økonomiske, det politiske og det ideologiske), hvor de højere niveauer forudsætter de lavere, som de vekselvirker med, men hvor det ikke er muligt at reducere de højere niveauer til de lavere. En række ikke-marxistiske filosoffer som C.D. Broad, Karl Popper, Mario Bunge og John Searle hævder ligeledes en emergensteori for forholdet mellem den fysiske verden, det levende og bevidstheden.

Foruden den oldgræske atomisme kan man fra 1600-, 1700- og 1800-tallets filosofihistorie nævne Thomas Hobbes, Pierre Gassendi, Julien de La Mettrie, Denis Diderot, P.H.D. Holbach, Karl Vogt og Jacob Moleschott som eksempler på reduktionistiske materialister.

I Danmark er Frederik Dreiers forfatterskab, skrevet på få år omkring 1850, et konsekvent bidrag. I 1900-tallet har især behaviorismen, såvel i sin psykologiske (J.B. Watson, B.F. Skinner) som i sin logiske variant (Rudolf Carnap, Gilbert Ryle og Ludwig Wittgenstein), været en dominerende materialistisk retning.

En anden indflydelsesrig form er den moderne antagelse, at sjæl og legeme er ét og samme, dvs. at bevidsthed er identisk med hjerneprocesser (også kaldet den australske materialisme; J.J.C. Smart, David Armstrong). En påstand om en oplevelse af en tandpine og en påstand om de neurofysiologiske processer beskriver det samme emne, men er udtryksmæssigt forskellige.

Inden for teorier om kunstig intelligens (se også kognitionsforskning) finder man en funktionalistisk opfattelse af bevidsthed (Hilary Putman, David Lewis), som hævder, at bevidsthed foreligger, når intelligente funktioner udføres.

Dette er en videreførelse af identitetshypotesen, idet ikke blot neurofysiologiske processer, men også fx elektroniske processer, baseret på silicium, kan være identiske med bevidstheden.