matematiske symboler

.

Matematiske symboler er de særlige tegn, der anvendes i matematik. Et matematisk udtryk kan i princippet udtrykkes udelukkende i ord, men et adækvat valg af symboler er pladsbesparende og ofte befordrende for tanken.

En bekvem notation for de naturlige tal som fx arabertallene gør det således lettere at gennemføre beregninger mekanisk end mere uhåndterlige systemer som fx romertal eller det græske system, hvor tallene blev betegnet ved bogstaver. At bruge bogstaver som betegnelse for tal gør det desuden mindre nærliggende at anvende bogstaver som symbol for ubekendte. Euklid betegner da også en ubekendt med et pronomen, hvad der gør teksten tungt læselig.

Latinske bogstaver som generaliserede pronominer for tal og størrelser brugtes først af franskmanden F. Viète i 1593, og vore favoritter a, b, c for konstanter og x, y, z for variable stammer fra Descartes (1637).

Et uhensigtsmæssigt valg af symboler kan gøre generaliseringer vanskelige: Græsk matematik illustrerede ofte ubekendte som linjestykker. Det gør, at mens man let opfatter potenserne 2 og 3 som kvadrater og kuber, har man i almindelighed svært ved at tænke på noget i 4. potens.

En vigtig del af en ny matematisk teori er, at den udtrykkes med velvalgte symboler. Under udviklingen af differential- og integralregningen brugte Leibniz lang tid på at finde en bekvem og sigende notation. Den udkonkurrerede da også Newtons formulering (se fluxionsregning) og bruges stadig.

ISO udgiver internationale standarder for anbefalet brug af matematiske symboler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig