matematisk økonomi

Matematisk økonomi, teoretiske antagelser om økonomiske grundbegreber og resultater, formuleret matematisk under de nødvendige forudsætninger. Klassifikationen af økonomisk teori som matematisk økonomi går på tværs af andre opdelinger af økonomisk teori. Matematisk økonomi kan være makroteori eller mikroteori, den kan være anvendt eller meget abstrakt, og de økonomisk-politiske implikationer af teorien går naturligvis heller ikke i én bestemt retning.

Det første økonomiske problem, der blev formuleret matematisk, var spørgsmålet om, hvad der bestemmer en vares pris. Forbrugerens nytte antages at være en differentiabel funktion af forbrugets størrelse, ligesom producenterne kan antages at kunne beskrives ved differentiable funktioner. Dette fører til maksimeringsproblemer, som igen giver efterspørgsels- og udbudsfunktioner, der bestemmer varernes priser. Til løsning af disse problemer anvendes differentialregning. Det var hovedindholdet i den såkaldte marginalistiske revolution i økonomisk teori omkring 1870 med navne som William Stanley Jevons, Carl Menger og Léon Walras i centrum.

Efter 1950 har matematiseringen af økonomisk teori taget til. Arrow, Debreu, Koopmans og andre har løst en række økonomiske problemer vha. bl.a. topologi, konveksitet og målteori. Selvom denne matematisering har mødt modstand, og selvom de nye økonomiske resultater har forekommet meget abstrakte, har det ofte vist sig, at resultaterne har været anvendelige. Et eksempel herpå er udviklingen af finansieringsteori.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig