matematik (matematikken i Danmark)

I løbet af 1800-tallet blev såvel matematikken som de naturvidenskabelige fag styrket både ved Polyteknisk Læreanstalt (oprettet 1829, nuværende DTU) og ved universitetet, hvor et selvstændigt matematisk-naturvidenskabeligt fakultet blev oprettet i 1850. Andre tegn på denne styrkelse var grundlæggelsen i 1859 af et dansk tidsskrift om matematik, Mathematisk Tidsskrift (se Matematisk Tidsskrift), og oprettelsen af Dansk Matematisk Forening i 1873. Frem til 1930'erne var Dansk Matematisk Forening det væsentligste faglige og sociale mødested for de danske matematikere.

I 1900 var der seks stillinger i matematik ved de højere læreanstalter i Danmark. Frem til 1950'erne udbyggedes faget langsomt. Bl.a. indviedes i 1934 det første matematiske institut i København.

I 1950 var antallet af matematiske stillinger kommet over ti, og i de efterfølgende ca. 25 år skete en kraftig udbygning ligesom i de fleste øvrige vestlige lande ("Sputnik-effekten"), hvilket førte til en tidobling af antallet af stillinger. En drivkraft i denne udvikling var især S. Bundgaard, der fra 1954 stod bag opbygningen af et matematisk institut ved Aarhus Universitet. Der blev også oprettet matematiske institutioner ved de nye universiteter i Odense (1972), Roskilde (1972) og Aalborg (1974). I den sidste fjerdedel af 1900-tallet var fagets position nogenlunde konstant.

Indtil omkring 1870 var dansk matematik sjældent på internationalt niveau. Undtagelser var G. Mohrs geometriske arbejder (1672-73) og C. Wessels geometriske fortolkning af de komplekse tal (1799), som dog begge forblev ukendte i samtiden. Først med universitetsprofessorerne Julius Petersen og især H.G. Zeuthen (enumerativ geometri og matematikkens historie) nåede dansk matematik i sidste del af 1800-tallet internationalt niveau. Niveauet blev fastholdt ind i 1900-tallet, hvor H. Bohr (analyse) og J. Nielsen (topologi) var de mest betydningsfulde matematikere i århundredets første halvdel.

Emnemæssigt var bidragene spredte. (I beskrivelsen her ses bort fra statistik og forsikringsmatematik, der i 1900-tallet udskilte sig som selvstændige fag). Det mest kendte bidrag blev Bohrs teori for næsten-periodiske funktioner fra 1925, og dette emne blev fremtrædende i dansk matematik de følgende par årtier.

Omkring 1900 kom der også vigtige bidrag til matematikken fra danske matematikere ansat i virksomheder, bl.a. fra J.L.W.V. Jensen (konveksitetsteori).

Efter 1950 opretholdt instituttet ved Københavns Universitet sin styrke inden for analysen, mens instituttet i Aarhus særlig markerede sig inden for algebra og topologi. Begge blev internationalt kendte. Også de øvrige matematiske institutter formåede at gøre sig internationalt bemærket, og flere danske matematikere har siden anden halvdel af 1900-tallet givet vigtige bidrag til matematikken.

• matematik
• Matematik – samspil med andre fag
• Matematik – filosofi og grundlag
• Matematik – undervisning
• Matematik – forskningens udøvelse