Matematik. Siden 1940 har American Mathematical Society udgivet Mathematical Reviews, som giver kortfattede referater af alle videnskabelige artikler og bøger om matematik. Den øverste graf viser antallet af referater årlig, mens den nederste viser den procentvise fordeling af matematikpublikationer med en, to og flere end to forfattere. Graferne illustrerer dels den voldsomme vækst i forskningens omfang siden 2. Verdenskrig, dels at matematikerens arbejde ikke længere er udpræget enmandsværk.

.

Matematik har udviklet sig fra at være en videnskab dyrket af en lille elite til en profession, hvis udøvere for størstedelens vedkommende er ansat ved universiteter og forskningsinstitutioner. Den ny matematik publiceres i et stort antal videnskabelige tidsskrifter og i monografier, der giver samlede fremstillinger af matematikkens discipliner. Skønsmæssigt publiceres en million sider ny matematik om året i 1990'erne.

Førende lande

I 1800-tallet var Frankrig og Tyskland førende inden for matematisk forskning med Paris, Berlin og Göttingen som de vigtigste centre. I 1900-tallets første tredjedel var Göttingen det absolut førende sted, ledet af Hilbert. Lande som Polen og Ungarn markerede sig også stærkt i denne periode. Nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 fik afgørende indflydelse på matematikkens geografiske udvikling. En række af Europas betydeligste matematikere flygtede og fandt arbejde i USA. Dette var medvirkende til, at USA i tiden efter 2. Verdenskrig er blevet det førende land inden for matematik efterfulgt af Frankrig, Sovjetunionen og Storbritannien. Matematikere fra Indien og Japan har også været med til at præge udviklingen. Efter omvæltningerne i de kommunistiske lande omkring 1990 har et betydeligt antal matematikere forladt deres hjemlande, tiltrukket af især Israel og USA.

Foreninger og kongresser

Matematikkens vækst i sidste halvdel af 1800-tallet førte til oprettelsen af matematiske foreninger i en række lande, fx Dansk Matematisk Forening. I 1990 dannedes Europæisk Matematisk Forening, bl.a. for at koordinere matematikernes interesser over for EU.

I 1920 oprettedes Den Internationale Matematiske Union, som i 2007 har 67 medlemslande via nationalkomitéer. Unionen arrangerer hvert fjerde år Den Internationale Matematikerkongres, hvor Fields-medaljen uddeles. Den første internationale matematikerkongres fandt sted i Zürich i 1897 med 204 deltagere. Ved kongressen i Kyoto i 1990 deltog 3954. Den seneste kongres blev afholdt i Madrid i 2006.

Tidsskrifter

Før 1800 publiceredes matematik hovedsagelig som selvstændige bøger og som afhandlinger udgivet af videnskabelige akademier. I 1800-tallett oprettedes adskillige tidsskrifter helliget matematik. Blandt de første var Journal für die reine und angewandte Mathematik (1826, se Crelles Journal) og Journal de mathématiques pures et appliquées (1836), grundlagt af Liouville. Begge udkommer stadig. Behovet for overblik over det stigende antal matematiske artikler førte til oprettelsen i 1869 af referattidsskriftet Jahrbuch über die Fortschritte der Mathematik, som udkom indtil 1945. I 1931 oprettedes det konkurrerende Zentralblatt für Mathematik, redigeret af O. Neugebauer, der efter emigration til USA deltog i udgivelsen af Mathematical Reviews (grundlagt 1940). 1940-2007 er antallet af årlige referater i Mathematical Reviews vokset fra ca. 2000 til mere end 65.000.

Læs mere om matematik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig