Matamata
Sydlig matamata (Chelus fimbriata) på en flodbred i Peru.
Matamata
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Matamataer er en slægt af store ferskvandsskildpadder fra det nordlige og centrale Sydamerika. Der kendes to arter: sydlig matamata (Chelus fimbriata) og orinoco-matamata (C. orinocensis).

Faktaboks

Også kendt som

Chelus, frynseskildpadder

De kendetegnes af en lang hals med et stort trekantet hoved og en snabelagtig snude. Hoved og hals har talrige hudfrynser. Skjoldet er fladt med store, veludviklede køle.

Matamataer tilbringer det meste af livet i vandet, og kun hunnerne kommer på land for at lægge æg. Levestedet er vandløb, vandhuller og sumpe, og føden består langt overvejende af fisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig