Masse-energi-relationen er Albert Einsteins berømte sammenhæng E = mc2 mellem et systems energi E, dets masse m og lysets hastighed c, der gælder som en konsekvens af relativitetsteorien.
Strengt taget gælder relationen i dens alment kendte form (som vist ovenfor) kun for masser i hvile. For masser i bevægelse gælder en modificeret form af relationen, som faktisk, helt korrekt, var den form, Einstein udledte.
At masse, selv masse i hvile, blot er en speciel form for energi, var en af Einsteins revolutionerende opdagelser, der havde vidtrækkende konsekvenser. Som eksempel kan nævnes muligheden for, at masse fuldstændigt kan forsvinde under omdannelse til en anden form for energi. Sådanne processer har fundamental betydning på niveau af elementarpartikler og atomkerner.
En mængde processer er baseret på muligheden for at konvertere masse til anden form for energi, f.eks. lysenergi eller bevægelsesenergi, herunder varme. Som det måske simpleste eksempel kan nævnes, at en elektron kan annihilere sin antipartikel, positronen, under udsendelse af to fotoner. I denne proces forsvinder masse svarende til to elektroner, idet de undslippende fotoner er masseløse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.