maskinpistol

En moderne maskinpistol af mærket Uzi.

.

Artikelstart

Maskinpistol, fuldautomatisk let håndvåben, der især anvendes til nærkamp. Maskinpistolen anvender pistolammunition, har en skudkadence på 400-900 skud/min og en effektiv skudvidde på ca. 100 m.

Behovet for et let nærkampvåben opstod under 1. Verdenskrigs skyttegravskampe, og Italien og Tyskland udviklede de første maskinpistoler ved en simpel teknisk modifikation af halvautomatiske pistoltyper. Det skete ved at give pistolen en kolbe og et større magasin samt ved at indføre det fra maskingeværet kendte system med et ulåst bundstykke.

I mellemkrigstiden fortsatte udviklingen i Europa og USA, og maskinpistolen fandt udstrakt anvendelse under 2. Verdenskrig, især som personligt våben for befalingsmænd. Maskinpistolens militære betydning er nu begrænset, og typen anvendes mest af paramilitære enheder og af politiet til bl.a. terroristbekæmpelse.

Se også håndskydevåben og pistol.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig