Maskine, mekanisk anordning, som omdanner energi eller udfører arbejde. Definitionen af en maskine er mangeartet; ifølge Maskindirektivet defineres en maskine som "en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig ... ".

Faktaboks

Etymologi
Ordet maskine kommer via fransk machine fra latin machina 'redskab, værktøj', græsk machana, mechane.

En maskine kan også bestå af flere mindre maskiner, som indgår i større anlæg eller komponentsamlinger, fx trykbeholder eller dampkedel. Andre maskiner benævnes efter deres funktion, fx boremaskine, gravemaskine og malkemaskine.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig