Marsvin (Cavia porcellus).

.

Kapivar (Hydrochoerus hydrochaeris).

.

Marsvinegruppen. De tre underordener af gnavere adskiller sig bl.a. ved tyggemusklernes fæste på kæberne og hovedskallen. Hos egerngruppen er den ydre del af tyggemusklen (rød) fæstnet på både kindbuen og snudepartiet, hvorved underkæben flyttes fremad under tygningen. Den indre, dybereliggende del (blå) er fæstnet på kindbuens underside og anvendes til at lukke munden. Hos mus går både den ydre og indre tyggemuskel langt frem mod snuden, hvilket giver mulighed for effektiv gnavning. Hos marsvinegruppen går den indre del under kindbuen frem mod snuden, hvilket giver stor tyggekraft, mens den ydre del kun bruges til at lukke munden.

.

Mara (Dolichotis patagonum).

.

Marsvinegruppen er en gruppe af gnavere med 18 familier, ca. 60 slægter og ca. 190 arter. De fleste arter har et plumpt udseende med store hoveder, korte haler og slanke ben. Andre arter, fx pigrotter (Echimyidae), ligner meget rotter og mus. Et fælles karaktertræk for gruppen er udformningen af kæbemuskulaturen.

Faktaboks

Også kendt som

Caviomorpha

Marsvinegruppens medlemmer har lang fosterudvikling og føder små kuld i sammenligning med musegruppen. Gruppen kaldes ofte hulepindsvinegruppen, da man regner med, at både den gamle verdens hulepindsvin (Hystricidae) og den nye verdens træpindsvin (Erethizontidae) hører dertil. Der er dog usikkerhed om visse familiers systematiske placering, og det har været diskuteret, om marsvinegruppens familier har fælles afstamning eller er udviklet uafhængigt i to grupper.

Marsvinegruppen er udbredt i Nord- og Sydamerika, Afrika og det sydlige Asien. I Nordamerika findes kun træpindsvinene, mens kamfingerrotter (Ctenodactylidae), klipperotter (Petromyidae), muldvarpegnavere (Bathyergidae) og sukkerrørrotter (Thryonomyidae) hører til i Afrika, og hulepindsvin findes både i Afrika og Asien. De øvrige familier lever i Syd- og Mellemamerika; økologisk set udfylder de den samme rolle som de store dyreflokke på savannen i Afrika. De er græsædere og udgør det væsentligste bytte for de store rovdyr, som i Sydamerika især er jaguar, ozelot, ulve og ræve.

De egentlige marsvin (Caviidae) udgøres af fem slægter med 14 arter og er blandt de mest udbredte sydamerikanske gnavere. Det domesticerede marsvin (Cavia porcellus) findes ikke længere i naturen, men kun som kæledyr og forsøgsdyr overalt i verden. Det var allerede på de spanske erobreres tid husdyr hos inkaerne, der holdt det for kødets skyld. Maraen (pampashare, Dolichotis patagonum) ligner med sine lange bagben og store ører ikke meget et marsvin. Maraen lever i et for pattedyr usædvanligt, livslangt monogamt forhold. Til marsvinene hører også de to arter af flodsvin, hvor arten Hydrochoerus hydrochaeris med en vægt på optil 66 kg er verdens største nulevende gnaver.

Agutifamilien (Dasyproctidae) udgøres af 13 arter i to slægter, bl.a. den gule aguti (guldhare, Dasyprocta aguti), som lever i de tropiske sydamerikanske skove. Den æder især frugt og er en vigtig frøspreder. Blandt de øvrige familier i marsvinegruppen er pakaer, kamrotter, bæverrotter, herunder bl.a. sumpbæver (nutria), chinchillaer og octodonter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig