marsvin - familie af tandhvaler

Fjord&Bælt er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se hvalarten marsvin i fangenskab; marsvinene holdes i et 4 mio. liter stort havnebassin. Der forskes bl.a. i metoder, der skal hindre, at marsvin drukner i fiskenet. For at lette det praktiske arbejde og vænne dyrene til fangenskab trænes de af professionelle hvaltrænere.

.

Gruppe af almindeligt marsvin (Phocoena phocoena).

.

Delfiner. Mørk hvidskæving. Kaikoura, New Zealand, 2008.

.

Marsvin, Phocoenidae, familie af små butsnudede tandhvaler med seks arter. De er nærtbeslægtet med delfiner, men udskilles som selvstændig familie pga. særkendetegn som fx forekomsten af ske- eller spatelformede tænder.

Faktaboks

etymologi:
1. led i ordet marsvin kommer af gammeldansk mar 'hav', 2. led svin, pga. hvalernes spæklag.

Marsvinet (almindeligt marsvin, tumler, Phocoena phocoena) lever i alle danske farvande, men den er ret sjældent i Øresund. Tidligere foretog marsvinet vandringer ind i Østersøen om foråret og ud igen om efteråret og vinteren. Marsvinet forekommer kystnært i store dele af Nordatlanten, bl.a. ved Grønland og Færøerne, i Sortehavet og i det nordlige Stillehav, og lejlighedsvis også i ferskvand.

Marsvinet er sort på ryggen og hvidligt på bugen. Det kan blive ca. 2 m langt og veje op til ca. 110 kg; hunner bliver større end hanner. Hannerne bliver kønsmodne, når de er 2-3 år gamle, hunnerne, når de er 3-4 år. Drægtighedstiden er 11 måneder, og ungen er ved fødslen 65-85 cm. Den dier hos moderen i op til otte måneder, men kan allerede fra femmånedersalderen æde fisk. Marsvinet lever hovedsagelig af fisk, bl.a. torsk, sild og makrel. Det er ikke et flokdyr, men det hænder, at flere dyr jager sammen. Marsvin kommer tæt på sejlbåde og dykker under kølen. En sjælden gang kan de springe helt ud af vandet ligesom delfiner.

Tidligere var marsvinet genstand for store fangster i Danmark, især i Gamborg og Kolding Fjord i det nordlige Lillebælt og ved Kulhuse og Bramsnæs Vig i Isefjordsområdet, hvor der skønsmæssigt blev taget hhv. 100.000 og 40.000 dyr i alt i 1800-t. Fangsten mistede sin betydning i Lillebælt sidst i 1800-t., men holdt sig til 1945 i Isefjordsområdet. Den kommercielle fangst er siden hen blevet afløst af en utilsigtet bifangst i fiskegarn, der måske har kostet endnu flere marsvin livet. Forurening, ødelæggelse af leveområder, forstyrrelser i yngle- og opvækstområder samt overfiskning er andre trusler mod marsvinet. I Danmark blev marsvinet fredet i 1967. I de indre danske farvande estimeres bestanden til 18.500 (2012), i Nordsøen til ca. 200.000.

Pigfinnemarsvinet (Burmeisters marsvin, Phocoena spinipinnis) lever ved Sydamerikas tempererede sydlige kyster og bliver næsten 2 m. Golfmarsvinet (vaquita, P. sinus) har en meget begrænset udbredelse i den nordlige ende af den Californiske Havbugt og er stærkt udryddelsestruet. Det bliver op til 1,2 m. Brillemarsvinet (P. dioptrica, op til 2 m) findes ved Sydamerikas tempererede sydlige kyster, mest på østsiden. Det finneløse marsvin (Neophocaena phocoenoides, op til 1,9 m) findes kystnært i Det Indiske Ocean og det vestlige Stillehav i tropiske og i varmt tempererede havområder. Arten forekommer også i Chang Jiang-floden og regnes til de uægte floddelfiner. Hvidsidemarsvinet (Dalls marsvin, Phocoenoides dalli), som er den største marsvineart (op til 2,2 m), lever i det nordlige Stillehav. En særlig farvevariant af denne art kaldes Trues marsvin (P.d. trueii). Man har fundet krydsninger mellem Dalls marsvin og almindeligt marsvin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig