maronitter

Maronitter, medlemmer af et syrisksproget kirkesamfund, opkaldt efter eneboerasketen Maron fra ca. 400. I modsætning til de øvrige syrisksprogede kirker (monofysitiske og nestorianske) forblev maronitterne kalchedonensisk-ortodokse; i 600-t.s teologiske stridigheder lagde de dog afstand til melkitterne. På korstogenes tid fik maronitterne nær kontakt med den romersk-katolske kirke og anerkendte pavens overhøjhed, men bevarede egen ritus og kirkeret. Siden svandt den maronitiske kirke ind, bl.a. som følge af arabisk, tyrkisk og drusisk pres, og koncentreredes i Libanon, hvor den op til nutiden har spillet en betydelig politisk og kulturel rolle; mange emigrerede.

Talangivelser er usikre; efter borgerkrigen i Libanon sættes et anslået antal hér til op imod 1 mio. I det øvrige Mellemøsten og i Europa anslås antallet til ca. 100.000. Der er desuden en betydelig diaspora i Nord- og Sydamerika.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig