markering

Markering er en sprogvidenskabelig term, som betegner den rangmæssige forskel mellem to led af en sproglig modsætning, hvor det ene er markeret og det andet umarkeret.

Modsætningen mellem fx lærerinde og lærer illustrerer markering: Hvor det markerede lærerinde alene kan betegne en kvinde, kan lærer bruges i alle tilfælde, hvad enten det drejer sig om en kvinde eller en mand.

Begrebet stammer fra N. Trubetskojs fonologiske arbejder fra 1930'erne og blev senere videreudviklet af Roman Jakobson, ikke blot inden for fonologien, men også ved grammatiske kategorier som aspekt, tempus, kasus mv.

For Jakobson bærer det markerede led et specifikt træk, mens det umarkerede er indifferent over for dette træk. Det kan derfor vikariere for det markerede under særlige betingelser: I visse sprog er modsætningen mellem stemt og ustemt konsonant således ikke en ligeværdig modsætning; den stemte er markeret, i den forstand at den kun forekommer i visse omgivelser, mens den umarkerede findes i flere.

Louis Hjelmslev bruger termerne intensiv og ekstensiv om hhv. markeret og umarkeret. Især amerikanske lingvister bruger nu termerne i en mere dagligdags betydning, hvor det markerede er det specielle eller usædvanlige, og det umarkerede er det almindelige eller neutrale.