Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata).

.

Mariehøns er en familie af små, oftest farvestrålende biller, som er udbredt over det meste af verden. Der kendes ca. 6.000 arter, heraf ca. 50 findes i Danmark. Bedst kendt er den almindelige, 6-7 mm store, syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata), der er rød med sorte pletter. Andre arter har lignende farvetegning, blot med et andet antal pletter.

Faktaboks

Etymologi
efter Jomfru Maria, måske fordi pletterne kan ses som symbol på hendes tårer under Jesu kors.
Også kendt som

Coccinellidae

Mariehøns' udseende

Mariehøns
Øjeplettet mariehøne (Anatis ocellata) er Danmarks største mariehøne. Den kan blive 8-9 mm lang.
Mariehøns
Af /Polnature/Ritzau Scanpix.

Mariehøns er gennemgående små, ca. 1-10 mm lange biller, der som voksne er bredt ovale til næsten cirkelrunde med hvælvet overside og flad underside. Flertallet af mariehøns er røde, gule eller brunlige med sorte eller lyse pletter, undertiden sorte med røde eller gule pletter. Oversiden er hyppigst glat, sjældnere fint behåret. Ben og følehorn er gennemgående ret korte. Larverne er ofte stærkt farvet og forsynet med talrige små børsteklædte, vorteagtige eller lange tornformede udvækster; hos de fleste er benene kraftige og ret lange.

Føde

Langt de fleste arter lever både som voksne og som larver af bladlus, nogle af skjoldlus eller mider. Mariehøns spiller en væsentlig økologisk rolle som rovdyr på bladlus, og flere arter har med succes været brugt i biologisk bekæmpelse af skadelige bladlus. Blandt larverne findes en vis grad af kannibalisme, hvilket formentlig øger arternes chance for overlevelse, når der er mangel på de primære byttedyr. En særlig gruppe af mariehøns lever af meldug- eller skimmelsvampe, og endelig findes også planteædende former.

Formering

Mariehøns
Skakbræt (Propylea quatuordecimpunctata) er en lille sort og gul mariehøne. Den er almindelig i Danmark.
Mariehøns
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Æggene lægges sædvanligvis i grupper på undersiden af blade eller i barksprækker. Larvernes udvikling varer normalt en måneds tid, men der er stor variation, afhængigt af såvel art som økologiske faktorer. Forpupningen finder normalt sted i vegetationen. Puppen er fæstnet ved bagkropsspidsen til et blad, en stængel eller lignende. Hos visse arter dækkes puppen helt eller delvis af den afskudte larvehud. Antallet af årlige generationer varierer stærkt, såvel fra art til art som inden for samme art.

Et særligt træk ved mariehøns er deres tilbøjelighed til at samles i flokke, ofte flere arter sammen og især de bladlusædende arter.

Harlekinmariehønen

Siden 2006 er arten harlekinmariehøne (Harmonia axyridis) set i Danmark, og den har nu (2015) især bredt sig i Storkøbenhavn, på Fyn og i Sønderjylland. Den stammer fra Østasien og er en invasiv art, da den fortrænger hjemmehørende arter af mariehøns. Den er 5-8 millimeter lang med en tydeligt kuplet form. Harlekinmariehønen findes i flere farvevariationer: rød med 0-19 sorte pletter og (sjældnere) sort med enten 2, 4 eller 12 orange-røde pletter. Forbrystet er hvidt, oftest med en sort tegning af form som et M. De sorte former har altid hvide sider på forkroppen. Benene er oftest brune, fødderne altid brune.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig