Mannequindukke, mannequin, stiliseret menneskefigur, der bruges i vinduesudstillinger mv. til præsentation af tøj og tilbehør. Fra 1300-t. kendes modedukker, der sendtes fra det burgundiske til det engelske hof iklædt de nyeste moder. I 1600-t. blev bemalede, ca. 90 cm høje trædukker i festskrud (store Pandora) eller hjemmedragt (lille Pandora) månedlig sendt ud fra Ludvig 14.s franske hof. Fra ca. 1800 overtog modebladene i høj grad markedsføringen af moden. Fra 1800-t.s slutning kendes dog eksklusive, 30-75 cm høje modedukker af porcelæn, der brugtes til tøjfremvisning i forretninger, senere også som legedukker.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet mannequin er fransk, af ældre nederlandsk mannekijn, manneken, diminutiv af man 'mand'.
Til vinduesudstillinger i modebutikker og de nye stormagasiner anvendte man fra midten af 1800-t. giner og mannequinbuster, og fra 1880'erne produceredes voksmannequiner i menneskestørrelse, nogle med hår, glasøjne og bevægelige led. Senere fremstilledes mannequinerne af gips og papmaché. Det danske firma Hindsgaul Mannequins A/S (grdl. 1913, egenproduktion 1941) gik i 1956 som de første over til at anvende glasfiber, der er formbestandigt over for de ofte voldsomme temperatursvingninger i udstillingsvinduer; det erstattedes i 1988 af det mere miljørigtige polyurethan.
De europæiske surrealister, fx Elsa Schiaparelli, Salvador Dalí og Man Ray, anvendte i 1920-1930'erne mannequindukken som en slags dobbeltgænger, der i et krydsfelt af uhygge og fascination kunne udstille menneskekroppens maskinelle og tingslige betydning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.