Manke (hest), den del af hestens anatomi, der er dannet af de forreste ni brysthvirvlers torntappe, der udvikles til forskellig højde hos forskellige hesteracer; størst hos engelsk fuldblod og rideheste. En høj, lang manke er grundlaget for et godt saddelleje. Den forreste torntap er mindre udviklet, hvorved der dannes en fordybning, lansemærket. Se også man.