manes

Manes. På denne gravsten fra 200-t. har de to øverste linjer karakter af en almen formel; på latin står Til de afdøde sjæle (DM for dis manibus) og på græsk De levendes Jesus-Kristus-Guds-Søn-Frelser, hvor Jesu navn også kan læses som fisk. Under de to fisk og ankeret står den afdødes navn på latin.

Manes, (lat., etymologi usikker), i romersk religion dødeånder, der på én gang opfattedes som et kollektiv af de døde (herunder familiens aner) og som guder i dødsriget; i kejsertiden også som enkelte afdødes "sjæl". Manes fejredes kollektivt ved tre årlige fester og individuelt på den afdødes fødselsdag.

Ordet findes kun i flertal, mest i udtrykket di manes 'manes-guderne'. På gravsten fra kejsertiden står ofte DMS eller Dis Manibus Sacrum, efterfulgt af den afdødes navn i genitiv eller dativ, 'viet til NNs manes-guder'.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig