Manes. På denne gravsten fra 200-t. har de to øverste linjer karakter af en almen formel; på latin står Til de afdøde sjæle (DM for dis manibus) og på græsk De levendes Jesus-Kristus-Guds-Søn-Frelser, hvor Jesu navn også kan læses som fisk. Under de to fisk og ankeret står den afdødes navn på latin.

Manes, (lat., etymologi usikker), i romersk religion dødeånder, der på én gang opfattedes som et kollektiv af de døde (herunder familiens aner) og som guder i dødsriget; i kejsertiden også som enkelte afdødes "sjæl". Manes fejredes kollektivt ved tre årlige fester og individuelt på den afdødes fødselsdag.

Ordet findes kun i flertal, mest i udtrykket di manes 'manes-guderne'. På gravsten fra kejsertiden står ofte DMS eller Dis Manibus Sacrum, efterfulgt af den afdødes navn i genitiv eller dativ, 'viet til NNs manes-guder'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig