Manege, arena til forevisning af cirkusnumre, afgrænset af en pist. Den nuværende cirkelrunde form menes introduceret i 1767 i Paris af en kunstberider; standardstørrelsen på ca. 13 m i diameter giver hest og rytter optimale muligheder for at udnytte centrifugalkraften.