Artikelstart
Mandstro, Eryngium, slægt i skærmplantefamilien med ca. 250 arter udbredt i det meste af verden med flest arter i Andesbjergene; i Europa forekommer ca. 25 arter. Det er oftest flerårige, tidselagtige urter med hoved- eller kurvlignende skærme, hvor alle blomster er ustilkede, siddende.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet mandstro kommer af tysk Mannstreu, anledning omstridt, måske efter tro på planten som afrodisiakum.
Strandmandstro, Eryngium maritimum, forekommer på sandstrande langs Middelhavets og Atlanterhavets kyster, i nord til Danmark og Sydsverige; hele planten er blegt blågrøn og stiv med stikkende blade.
Andre arter, bl.a. den blåskinnende blå mandstro, E. amethystinum, fra Sydeuropa, dyrkes undertiden i haver.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.