Mandarin, (via port. fra hindi mantri, af sanskrit mantrin 'rådgiver'), embedsmand i det førrepublikanske Kina. Mandarinerne blev frem til 1905 rekrutteret gennem et eksamenssystem baseret på studier af de kongfuzianske klassikere. Det strengt hierarkiske bureaukrati, de virkede i, gik tilbage til Zhoudynastiet, dvs. cirka 1000-255 f.Kr.
mandarin - kinesisk embedsmand

Mandarin er i embedsdragt. De kejserlige embedsmænd i Kina var opdelt i ni rangklasser, som hver var berettiget til at bære en speciel og meget fin klædedragt; dertil kom værdighedstegn som fx her firkanten på mandarindragten, der var broderet på både for- og bagside af kappen. Koloreret kobberstik fra C. Bertuch Bilderbuch für Kinder, 8 bd., 1813.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.