Mandæerne er et døbersamfund fra Irak med en gnostisk lære, der er sammenblandet af mange forskellige religioner. De boede før 1980'erne i det sydlige Irak, men politisk urolige forhold i området fik mange af dem til at flytte til Iraks store byer eller i eksil, bl.a. i Danmark. Efter invasionen af Irak i 2003 blev stort antal mandæere fordrevet på grund af sekterisk vold.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af mandæisk manda 'erkendelse', svarende til betydningen af det græske gnosis, jf. gnosticisme.

Mandæernes talesprog var oprindelig østaramæisk, men i dag har arabisk næsten helt overtaget.

I mandæernes religion findes både jødiske, kristne, iranske og babyloniske træk. Grundlæggende er den gnostiske forløsningslære, hvor sjælen er fanget i denne verdens materie, som den onde skabergud har skabt; kun ved erkendelse er forløsning mulig, og en opstigning til lysriget kan begynde. Forudsætning for og middel til denne frelse er de daglige dåbsbade, som skal foretages i rindende vand, der kaldes Jordan.

Mandæerne blev engang betragtet som Johannes Døber-kristne, men selv om deres skrifter påberåber sig Johannes Døberen, er de skarpt antikristne. En forskningsretning mener, at mandæerne opstod i Palæstina i det 1. århundrede e.Kr., hvorefter de indvandrede til Irak, men andre forskere har for nylig (2023) argumenteret overbevisende for, at mandæerne først dukkede op i Irak i 500-tallet. I deres tekster har de dog genbrugt tekster og ideer fra ældre samfund, der levede i det samme område, bl.a. elkesaitterne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig