Mamertiner, i antikken campanske lejetropper i tjeneste hos den syrakusanske tyran Agathokles, som de havde hjulpet i hans strid mod Karthago.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mamertiner er en afledning af oskisk-latinsk Mamers, Mamertis, sideform til Mars, navn på krigsguden.

Efter hjemsendelsen besatte mamertinerne 288-283 f.Kr. byen Messana og hærgede det nordøstlige Sicilien. Deres forsøg på at spille sammen med både Karthago og Rom udløste den interessekonflikt mellem stormagterne, som resulterede i 1. Puniske Krig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig