Malariamyg er en slægt af stikmyg, hvis arter alle er i stand til at sprede protozoer af slægten Plasmodium, som hos mennesker og andre hvirveldyr kan fremkalde sygdommen malaria. Slægten Anopheles er udbredt over det meste af verden og indeholder omkring 500 arter, hvoraf fem findes i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Anopheles

De kendes fra andre stikmyg på, at de i hvile sidder med kroppen på skrå, så hovedet peger nedad; og på hunnens palper, der er lige så lange som stiksnablen. Bagkroppen har generelt lidt flere hårlignende børster og lidt færre skæl, end andre stikmyg.

Malariamyg varierer i deres værtspræferencer, men alle arter henter deres blodmåltid fra enten pattedyr, fugle eller krybdyr. Som hos de øvrige stikmyg er det kun hunnen, som stikker og suger blod, og stiksnablen indeholder en spytklinge, som kan indsprøjte proteiner og andre stoffer, der hindrer blodet i at koagulere.

En malariamyg kan først overføre malaria til mennesker, når den har suget blod fra en patient med malaria, og der har været tid til, at malariaparasitten har formeret sig i myggen og udviklet spredningsstadier, såkaldte sporozoitter, som er vandret frem til spytkirtlerne. Det vil sige, at en malariamyg tidligst kan overføre malaria, når den tager sit andet blodmåltid. Ud over malaria kan malariamyg også overføre bl.a. virus og larver af trådorme, som kan forårsage filariasis.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig