majoritet

Artikelstart

Majoritet, (af lat. majoritas, af major), flertal, i selskabs- og foreningsretten den overvægt af stemmer, der på en generalforsamling, i en bestyrelse eller i et repræsentantskab skal opnås, for at en beslutning er gyldigt vedtaget eller en kandidat gyldigt valgt.

Står stemmerne om et forslag lige, er det forkastet, medmindre selskabets eller foreningens vedtægter har særlige forskrifter for denne situation, i bestyrelser fx, at formandens stemme skal være udslagsgivende. Står stemmerne mellem flere kandidater lige, skal der normalt trækkes lod.

Der skelnes mellem simpel majoritet, som blot forudsætter flere stemmer for end imod, og kvalificeret majoritet, som forudsætter tilslutning fra en vis del, fx 2/3, af de afgivne stemmer. De fleste almindelige beslutninger kræver blot simpel majoritet, mens fx vedtægtsændringer ofte kræver kvalificeret majoritet, eventuelt både i henseende til afgivne stemmer og i henseende til repræsenteret aktie- eller anpartskapital.

Simpel majoritet opdeles i absolut majoritet, som forudsætter tilslutning fra mere end halvdelen af samtlige afgivne stemmer, og relativ majoritet, som blot forudsætter større tilslutning til forslaget eller kandidaten end til det af de andre forslag eller den af de andre kandidater, som har fået næstflest stemmer. Normalt kræves der til vedtagelse af et forslag simpel, absolut majoritet; ved valg mellem flere kandidater er relativ majoritet derimod normalt tilstrækkelig. Se også flertal og quorum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig