mah jong

Mah jong-brikker.

.

Mah jong, majiang, spil, som blev udviklet i slutningen af 1800-t. i Kina. Mah jong spilles med 144 brikker omtrent på størrelse med dominobrikker. Brikkerne består af serier af tal, cirkler og bambusstave svarende til kortspillets farver samt brikker, der symboliserer verdenshjørnerne, drager, blomster og årstider. Brikkerne arrangeres i en kvadratisk mur, og spillet går ud på at samle brikker i sekvenser efter særlige regler.

Faktaboks

etymologi:
Navnet mah jong er en forvanskning af kinesisk maque 'spurv'; folkeetymologisk begrundet med, at en af brikkerne bærer billedet af en fugl, eller at brikkernes raslen minder om en spurvefloks kvidren.

Mah jong blev med stor succes introduceret i USA og Europa i 1920'erne og har stadig en vis udbredelse her, bl.a. på grund af de ofte meget smukt dekorerede brikker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig