Magnetsvævebane, maglev, (fork.f. eng. magnetic levitation), transportsystem, hvor køretøjerne (togene) ved hjælp af elektromagneter holdes svævende i forhold til et særligt spor. Idéen til magnetsvævebaner opstod allerede før 2. Verdenskrig, men udviklingen tog først fart fra begyndelsen af 1970'erne, primært på forsøgsstrækninger i Tyskland og Japan. Verdens første magnetsvævebane for offentlig trafik åbnedes 1984 i Birmingham, England. I Tyskland har et system, Transrapid, været under udvikling fra 1980'erne med et forsøgsanlæg i Emsland, og et Transrapid-anlæg blev idriftsat i Kina i 2004. Et tilsvarende anlæg var planlagt til idriftsættelse 2009/10 mellem byen og lufthavnen i München, men blev af økonomiske grunde opgivet i 2008.

Fremdrivningen af køretøjerne sker ved elektriske induktionsmotorer, hvor motorens statordel kan være indbygget i toget, og rotordelen i sporet eller omvendt; sporet er normalt placeret på søjler i terrænet. Fordelen ved magnetsvævebaner er, at maksimalhastigheden som følge af lavere vægt og mindre fremdriftsmodstand er væsentlig højere end for konventionelle skinnebundne køretøjer. Til gengæld er anlægsomkostningerne meget høje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig