Magnetbånd, tyndt, fladt bånd af kunststof, almindeligvis polyester, belagt med en meget finkornet, magnetisk opslæmning af normalt chrom- eller jernoxider. Båndet kan være op til mange hundrede meter langt, fra 3 mm til ca. 50 mm bredt og få tusindedele af en mm tykt. Magnetbåndet anvendes som indspilningsmedium for lyd- og videobåndoptagere (se båndoptager) og som lagermedium for data. Det findes i forskellige formater afpasset efter formålet.
Til computere bruges magnetbånd som baggrundslager. Data lagres i blokke adskilt af blokmellemrum; de enkelte tegn i en blok lagres på tværs af båndet. Skrivning og læsning sker vha. særlige båndstationer. På et magnetbånd kan man ikke springe rundt i dataene som på en disk; båndet skal læses sekventielt, hvilket giver lange søgetider. Derfor er magnetbånd til opbevaring af hyppigt brugte data i stor udstrækning erstattet af diske. Magnetbånd er dog velegnede til sikkerhedskopiering og langtidsopbevaring af data og er meget udbredte i udformning som små kassettebånd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.