Magnetar, roterende neutronstjerne, hvis ekstremt kraftige magnetfelt (1011 tesla eller mere) bryder igennem stjernens overflade og medfører udsendelse af store mængder energirige ladede partikler samt røntgen- og gammastråling. Den nærmere mekanisme er endnu ikke velforstået, men er genstand for ihærdig udforskning. De kraftigste magnetarudbrud har en strålingseffekt, der selv i en afstand til kilden på 20.000 lysår har vist sig i stand til at ionisere Jordens natside-atmosfære i samme omfang, som Solen gør det om dagen. Den første magnetar blev med sikkerhed identificeret i 1998. Siden er en række energirige udbrud fra kompakte stjerner, observeret både før og efter 1998, blevet forklaret vha. magnetarer.