Magnetar, roterende neutronstjerne, hvis ekstremt kraftige magnetfelt (1011 tesla eller mere) bryder igennem stjernens overflade og medfører udsendelse af store mængder energirige ladede partikler samt røntgen- og gammastråling. Den nærmere mekanisme er endnu ikke velforstået, men er genstand for ihærdig udforskning. De kraftigste magnetarudbrud har en strålingseffekt, der selv i en afstand til kilden på 20.000 lysår har vist sig i stand til at ionisere Jordens natside-atmosfære i samme omfang, som Solen gør det om dagen. Den første magnetar blev med sikkerhed identificeret i 1998. Siden er en række energirige udbrud fra kompakte stjerner, observeret både før og efter 1998, blevet forklaret vha. magnetarer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.