Maestro, (ital. 'mester', af lat. magister), ærbødig, men lidt gammeldags titulering af en særlig fremtrædende komponist, musiker eller (især) dirigent. I moderne dansk benyttes betegnelsen undertiden ironisk om en overdrevent selvoptaget eller krukket dirigent.