madeira (vin)

Hedvinen madeira produceres på øen Maidera. Det er den mest robuste og holdbare hedvin i verden; de bedste kan gemmes i århundreder, og selv en åbnet flaske kan holde sig i årevis. Derfor har madeira været den foretrukne visitvin i Skandinavien, som i 1930'erne aftog ca. 60 % af vinen.

Madeira har traditionelt navn efter fire druer: sercial er lys og tør, verdelho gylden og halvtør, boal ravfarvet og halvsød og malvasia/malmsey mørk og sød. Efter vinlusens ødelæggelser af Madeiras vinmarker fra 1861 blev øen især genplantet med den mindre gode drue tinta negra mole, som nu anvendes til alle vintyper.

Da EU-regler kræver, at en anført drue mindst skal udgøre 85 %, benævnes de fleste vine nu blot efter deres sødmegrad: dry, medium dry, medium sweet og sweet eller rich.

Fra midten af 1600-t. lagde skibe på vej til troperne ind til Madeira for at medtage proviant og vin. Vinen blev bedre og yderst holdbar af en rulletur i varmen, og denne praksis fortsatte indtil 1. Verdenskrig, hvor det blev for besværligt. Nu opvarmes de billigste vine i tre måneder ved 50 °C i store tanke.

De bedre kvaliteter ligger ¹/₂-1 år på 600-liters træfade i varmehuse, hvorefter vinen afkøles og fortsat lagres i mange år. Madeira fra én årgang, vintage, skal fadlagres i minimum 20 år, mens årstal og solera betyder, at den oprindelige vin i fadet hvert år blandes med nyere vine.

Den årlige produktion svinger omkring 4 mio. hl, og Madeira Wine Company, en sammenslutning af 26 vinhuse, står for over 50 % af eksporten. Efter år 2000 har manglende interesse internationalt betydet mindre salg og produktion samt lukning af vigtige madeiraproducenter. Se også hedvin.