Møntret er retten til at præge mønt og til at sætte den i omløb. I Danmark er møntretten et kongeligt regale i henhold til Grundlovens §26, der siden 1975 er blevet forvaltet af Danmarks Nationalbank. Selve mønterne blev frem til 2016 præget på Den Kongelige Mønt / Danmarks Nationalbank, fra 2017 i Finland.

Møntrettens indhold

Møntrettens udøver bestemmer mønternes fysiske udformning, det vil sige deres pålydende, udseende, størrelse, vægt og arten af metal, samt den møntmængde, der sættes i omløb.

Møntrettens indehaver

I middelalderen blev møntretten ofte overdraget til byer og enkeltpersoner, fx bisper, der havde en indtægt heraf i form af den såkaldte slagskat, dvs. differencen mellem møntens pålydende værdi og dens reelle metalværdi, jf. også feudal mønt.

Fra 1200-tallet blev det efterhånden overalt suverænen, dvs. staten, der selv forvaltede møntretten og dermed sikrede sig slagskatten. Med 1900-tallets generelle opgivelse af møntfod baseret på ædelmetal hviler møntretten nu alene på tillid, da der intetsteds mere er nogen overensstemmelse mellem pålydende og reel metalværdi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig