mænader

Mænader. Maleri på skulderen af en attisk sortfigureret vandkrukke fra ca. 550 f.Kr. Vasen, der er fundet i en etruskisk grav, blev købt i Italien af Thorvaldsen og befinder sig i dag i Thorvaldsens Museum, København. Dionysos sidder med et drikkebæger, omgivet af seks dansende skikkelser, tre mænader med kastagnetter og tre nøgne satyrer med hestehaler og erigerede peniser.

.

Stamnos fra ca. 450 f.Kr., terrakotta med rødfigursteknik. Motivet er mænader, der frembringer musik.

.

Artikelstart

Mænader er i græsk religion kvindelige Dionysostilbedere, omtalt hos Homer og i andre litterære beskrivelser og kendt fra mange græske bystater. Synonymer for mænade er thyiade og bacchant, fx i Euripides' tragedie Bacchantinderne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mænade kommer af græsk mainas, genitiv mainados, afledt af mainesthai 'rase', jf. mani.

Ved midvinter samledes en flok kvinder, der under natlige danse til musikinstrumenterne tympanon og aulos kom i en tilstand af ekstase.

I myterne skildres det, at de så jorden åbne sig og flyde med mælk og honning. Dionysos viste sig for dem, og til sidst sank de hen i koma. Inden da sønderrev mænaderne vilde dyr, Dionysos' manifestation, og åd dem rå. Dog er det tvivlsomt, om denne omofagi, dvs. spisning af råt kød, fandt sted i virkeligheden; snarere er der tale om den mytiske ramme, som kulten udspilledes i.

Plutarch skrev ca. 100 e.v.t., at nogle thyiader fra Delfi måtte undsættes under en snestorm i bjergene, men snart derefter synes kulten at være ophørt. Antikkens sidste store beskrivelse findes i Nonnos' digt Dionysiaka fra 400-tallet.

Mænader er ofte fremstillet nøgne eller iklædt dyreskind, i klassisk tid gerne chiton. De har kranse i håret og bærer løvomvundne stave, thyrsosstave.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig