mænader

Mænader. Maleri på skulderen af en attisk sortfigureret vandkrukke fra ca. 550 f.Kr. Vasen, der er fundet i en etruskisk grav, blev købt i Italien af Thorvaldsen og befinder sig i dag i Thorvaldsens Museum, København. Dionysos sidder med et drikkebæger, omgivet af seks dansende skikkelser, tre mænader med kastagnetter og tre nøgne satyrer med hestehaler og erigerede peniser.

.

Stamnos fra ca. 450 f.Kr., terrakotta med rødfigursteknik. Motivet er mænader, der frembringer musik.

.

Mænader, i græsk religion kvindelige Dionysostilbedere, omtalt hos Homer og i andre litterære beskrivelser og kendt fra mange græske bystater. Synonymer for mænade er thyiade og bacchant, fx i Euripides' tragedie Bacchantinderne.

Faktaboks

etymologi:
Ordet mænade kommer af græsk mainas, genitiv mainados, afledt af mainesthai 'rase', jf. mani.

Ved midvinter samledes en flok kvinder, der under natlige danse til musikinstrumenterne tympanon og aulos kom i en tilstand af ekstase.

I myterne skildres det, at de så jorden åbne sig og flyde med mælk og honning; Dionysos viste sig for dem, og til sidst sank de hen i koma. Inden da sønderrev mænaderne vilde dyr, Dionysos' manifestation, og åd dem rå. Dog er det tvivlsomt, om denne omofagi, dvs. spisning af råt kød, fandt sted i virkeligheden; snarere er der tale om den mytiske ramme, som kulten udspilledes i.

Plutarch skrev ca. 100 e.Kr., at nogle thyiader fra Delfi måtte undsættes under en snestorm i bjergene, men snart derefter synes kulten at være ophørt. Antikkens sidste store beskrivelse findes i Nonnos' digt Dionysiaka fra 400-t.

Mænader er ofte fremstillet nøgne eller iklædt dyreskind, i klassisk tid gerne chiton; de har kranse i håret og bærer løvomvundne stave, thyrsosstave.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig