Mæglingsteologi var en teologisk retning, der opstod i 1700-tallet, og som i især kom til at spille en rolle i 1800-tallet. Efter mange samtidige teologers mening indvarslede oplysningstiden i datiden en konflikt mellem de nye fornuftsidealer og "klassisk" teologi, idet kravene om historisk kildekritik og fornuftsmæssig prøvelse af trosudsagn forekom dem at indebære en uformidlet konfrontation med hævdvunden kirkelære (jf. ortodoksi). Mæglingsteologien så det derfor som sin opgave at bygge bro mellem modsætningerne ved at fremlægge et kompromis, der byggede på det værdifuldeste fra begge lejre og samtidig føjede det formidlende standpunkt ind i en ramme, der imødekom kirkens interesser. I Danmark står J.P. Mynster, H.N. Clausen og H. Martensen for denne tradition.