Mægler, formidler mellem to parter, ofte i et forretningsforhold, fx ejendomsmægler og skibsmægler. Da mæglerens væsentligste opgave er at skabe kontakt mellem parterne, har han som hovedregel krav på provision, hvis en aftale kommer i stand, og derfor en særlig interesse i situationen. Evt. kan han få til opgave at fremsætte et tilbud på den ene parts vegne inden for stipulerede rammer. I så fald er tilbudsgiveren bundet ved den anden parts accept.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mægler kommer af middelnedertysk mekeler, af maken 'gøre, ordne'.

Mæglerbegrebet finder også anvendelse i politisk sammenhæng, jf. fx begrebet fredsmægler (se mægling).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig