måneformørkelse

Måneformørkelse, når Jorden befinder sig mellem Solen og Månen og helt eller delvis forhindrer sollyset i at ramme Månen. Månens baneplan i dens rotation omkring Jorden hælder 5,2° i forhold til Jordens baneplan omkring Solen (ekliptika). Derfor kan måneformørkelser kun ske, når to betingelser er opfyldt: Månen er i opposition (Jorden er på linjen mellem Månen og Solen, d.s.s. fuldmåne), og den er tæt på en af sine knuder (de to punkter, hvor Månens bane skærer ekliptika).

Hvis Månen er mere end 12,1° fra en knude, kan der ikke indtræffe måneformørkelse, da Månen så vil passere enten over eller under Jordens skygge. Hvis Månen er tættere end 9,5° ved en knude, vil der med sikkerhed indtræffe en måneformørkelse. Hvis Månen befinder sig mellem 9,5° og 12,1° fra en knude, vil der afhængigt af Månens afstand til Jorden på dette tidspunkt kunne ske en formørkelse.

Jordens skygge er total i et kegleformet område, umbraen, mens delvis skygge hersker i et større område udenfor, penumbraen. Rammes Månen kun af penumbraen, vil hele måneoverfladen stadig være belyst. Man vil her kun observere et fald i lysstyrken, hvilket kan være svært at erkende med det blotte øje. Strejfer umbraen Månen, vil man få en delvis måneformørkelse, hvor et cirkeludsnit af månefladen er formørket. Endelig vil en total måneformørkelse optræde, når Månen helt er dækket af umbraen.

En måneformørkelse kan derfor gennemgå alle faserne på skift: penumbral formørkelse, delvis formørkelse, total formørkelse, delvis formørkelse og til sidst igen penumbral formørkelse. Totaliteten kan højst vare 1 h 40 min. Selv under en total måneformørkelse forsvinder Månen ikke helt af syne. En lille smule sollys refrakteret i Jordens atmosfære vil til stadighed belyse Månen, som da synes som en svagt lysende orange kugle.

Bevægelserne af Jord, Måne og Sol er således, at der højst kan optræde tre måneformørkelser om året, og dette er endda sjældent. Solen, Månen og knuderne vender næsten præcis tilbage til de samme positioner efter 223 måneomløb (18 år og 11 dage). Tidsrummet kaldes sarosperioden og blev af den græske videnskabsmand Thales brugt til at forudsige en måneformørkelse så tidligt som i 585 f.Kr.