Løss, siltrigt, finkornet sediment, der af vinden er transporteret fra ørkenområder til mere fugtige, vegetationsdækkede egne, hvor det fanges og aflejres. Lagtykkelsen varierer stærkt og kan visse steder blive over 100 m.

Faktaboks

Etymologi
Ordet løss kommer af tysk Löss, af los 'løs'.

Under sidste istid foregik en afblæsning af finkornet materiale fra de daværende arktiske områder i Nordeuropa til Mellemeuropa, hvor der blev dannet et såkaldt løssbælte, der fra Sydbelgien strækker sig østover. Store sammenhængende områder med løss findes især i Ukraine, Sydrusland, Kina og USA. I Danmark findes få løssaflejringer, fx ved Frøbjerg Bavnehøj på Fyn og ved Ristinge Klint på Langeland.

Løssjorde, der kan være kalkholdige, er naturligt næringsrige og har en stor vandholdende evne, hvorfor de er nogle af verdens mest frugtbare jorde. De er lette at bearbejde, men følsomme for erosion. Den mest karakteristiske jordtype på løssaflejringer er chernozem, og hovedafgrøden er hvede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig