Et lysstofrør er en rørformet lavtryks-kviksølvdamplampe, hvor ultraviolet stråling omdannes til synligt lys ved hjælp af et "lysstof" på indersiden af røret. Lysstofrør var på grund af sin effektivitet meget brugt til belysning især i anden halvdel af 1900-tallet.

Lysstofrøret består af et glasrør, som indvendigt er belagt med et fluorescerende pulver ("lyspulver") og forsynet med elektroder i begge ender. Røret indeholder kviksølvdamp samt en inaktiv gasart under lavt tryk (se kviksølvdamplampe). Med en høj tændspænding udsendes elektroner fra den ene elektrode, og ved elektronernes passage gennem røret sker der sammenstød med kviksølvatomerne, hvorved der frigøres energi i form af ultraviolet stråling. Lyspulveret på rørets inderside omsætter denne stråling til synligt lys.

Lysstofrørets lysfarve og farvegengivende egenskaber bestemmes af lyspulverets kemiske sammensætning.

Historie

De tidligste forsøg med principperne i lysstofrør daterer sig til begyndelsen af 1800-tallet, men først i 1852 kunne man omdanne ultraviolet stråling til synligt lys, dog med meget lavt udbytte med det første primitive lyspulver. Ca. 1920 lykkedes det ved hjælp af kviksølvdamp under lavt tryk at frembringe veldefinerede UV-spektrallinjer, som effektivt kunne omdannes til synligt lys.

Det første "rigtige" lysstofrør kom i 1940. Det var 1200 mm langt, havde en rørdiameter på 38 mm og en effekt på 40 W. Med et lysudbytte på 52 lm/W og et farvegengivelsesindeks på 55 (se farvegengivelse) blev lysstofrøret hurtigt populært. Fra begyndelsen af 1950'erne var det den mest anvendte lyskilde til almindelig belysning i kontorer og lagerrum.

Udviklingen fortsatte med længere levetider og bedre farvegengivende egenskaber, som dog blev opnået på bekostning af effektiviteten, indtil nye pulverbelægninger blev udviklet ca. 1970. Samtidig blev rørdiameteren først reduceret til 26 mm senere til 16 mm. Lysudbyttet steg til 75 lm/W, og findes nu i ekstra effektive versioner med lysudbytte op til 90 lm/W. De farvegengivende egenskaber er løbende blevet forbedret yderligere.

De første kompaktlysstofrør (energisparepærer) kom i 1979. Bortset fra udformningen er kompaktlysstofrøret teknisk identisk med det almindelige lysstofrør.

På grund af lysstofrørets indhold af af det sundhedsfarlige tungmetal kviksølv er man i EU begyndt udfasningen af lysstofrør, og andre produkter baseret på samme teknologi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig