lysestage

Lysestage, lyseholder til tælle-, voks- eller stearinlys. De ældste lysestager kendes fra 500-t. og er af støbt bronze eller messing. Lyseholderen var en pig, lysetorn, hvorpå lyset sattes.

Lysetornen suppleredes fra 1200-t. med lysepiben, som lyset sattes ned i. I 1500-1600-t. blev foden mere kuplet, og stammen sværere med runde profilled eller udformet som en baluster.

Stager af sølv, bronze og keramik kom frem, og tin- og messingstager blev hverdagsstager og også anvendt af jævne folk. En stage, hvor lyseholderen er fastgjort til et skålformet fad, kaldes en kammerstage; den er ofte forsynet med et lille håndtag.

En stage med to eller flere arme betegnes kandelaber. Se også menorah og påskestage.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig