Lysende natskyer er solbelyste aerosoler af iskrystaller eller rimbelagt kosmisk støv, som kan findes ca. 80 kilometer over Jorden. Skyerne er ganske tynde og reflekterer lys fra Solen, når denne er mellem 5° og 13° under horisonten. De lysende natskyer ses oftest om sommeren og da som et trådet og bølget mønster i blålige eller rødgule farver på tusmørkehimlen. Hyppigheden af fænomenet synes at have en sammenhæng med intensiteten af solpletter.

I vintermånederne er de lysende natskyer med til at nedbryde ozonlaget på grund af de kemiske processer, som foregår i skypartiklerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig