Lysammunition, granater, patroner og raketter, hvis indhold af lysstof anvendes til belysning af kamppladsen eller dele af den. Ved større kalibre antændes den pyrotekniske ladning vha. et brandrør på et forudbestemt sted i skudbanen, hvorefter ladningen daler til jorden i en faldskærm. Ønskes vedvarende virkning og et større belyst område, affyres lysammunitionen med tidsintervaller og i mønstre.