Lyn over Søerne i København. Af /SCANPIX. Begrænset anvendelse

lyn

Lyn.

.

Lyn.

.

Artikelstart

Lyn er en udladning af elektrisk energi i atmosfæren. De elektriske felter menes at opstå, når voldsomme op- og nedvinde i cumulonimbusskyer fører til, at dråber og iskrystaller ved sammenstød med hagl splittes til mindre, positivt ladede partikler, der føres mod skyens top. Hagl og større dråber i skyens nedre del får derimod en negativ ladning, der inducerer en positiv ladning på jorden.

Når den elektriske feltstyrke mellem de forskellige ladninger (mellem to skyer eller mellem sky og jord) kommer op på et par millioner volt pr. meter, begynder en serie forudladninger. Udladningerne ioniserer trin for trin en lynkanal, hvorigennem lynet med flere hovedudladninger på op imod 100.000 A herefter udligner spændingsforskellen. Udladningerne sker på brøkdele af et sekund og opvarmer lynkanalen til ca. 30.000 °C; den tilhørende voldsomme trykbølge høres som et tordenbrag.

De fleste lyn er linje- eller siksakformede og går mellem skyer. Lynnedslag på jorden forekommer i to varianter: De fleste er negative lyn, der udgår fra skyens negative del og slår ned på jorden, mens ca. 5% er positive lyn, der udgår fra master eller bygninger og "slår op" i skyen. Positive lyn er kendt for at være de største skadevoldere.

Afstanden fra en iagttager til et lynnedslag kan bestemmes ved at registrere tidsforskellen mellem lynglimtet og det tilhørende tordenbrag. Lynet ses i praksis øjeblikkelig, men høres forsinket pga. lydens relativt lave hastighed gennem luft, ca. 340 m/s (lidt afhængig af temperatur og tryk). Det betyder, at tordenen høres med ca. 3 sekunders forsinkelse pr. kilometers afstand til iagttageren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig