Lunte, (af mnty. lunte, opr. 'las'), imprægneret reb eller snor til antænding af forladevåben, bomber og fyrværkeri. Lunten fremstilledes tidligere af flettet blår, der efter at være blødt ud i kalklud blev kogt i en blanding af vand, potaske og salpeter. Efter tørring brændte lunten med en fast, spids glød uden aske.