luftmodstand

Luftmodstanden vokser med kvadratet på hastigheden, og den effekt, en bilmotor skal yde for at overvinde luftmodstanden, vokser endnu hurtigere, nemlig med hastigheden i tredje. Allerede ved beskedne hastigheder er luftmodstanden derfor af afgørende betydning for bilers brændselsøkonomi.

I mellemkrigstiden blev der forsket i at udvikle optimale karosseriformer, og teknikere som P. Jaray, W. Kamm og E. Rumpler fremlagde en række resultater, bl.a. i form af prototyper. Det var dog først med energikrisen i 1973, at bilindustrien fik særlig interesse for luftmodstandens betydning for benzinforbruget. Siden da er lav luftmodstand blevet en betydningsfuld faktor i bilsalget.

For en strømlinjeformet genstand som en vinge spiller den direkte gnidningsmodstand en stor rolle: Luften helt inde ved vingens overflade er i hvile i forhold til vingen og skal accelereres op til potentialstrømningens hastighed omkring flyvemaskinen, hvilket bevirker friktion i grænselaget.

Andre bidrag til luftmodstanden på et fly er den inducerede modstand, der opstår ved, at overtrykket under vingetipperne søger at udligne sig med undertrykket over tipperne. Herved opstår randhvirvler, som flyet slæber efter sig med modstand til følge. Interferensmodstand opstår, hvor luftstrømningen omkring vingen møder strømningen inde omkring kroppen, hvilket også kan forårsage hvirvler. Parasitmodstanden er den resterende del af luftmodstanden på flyvemaskinen, fx fra kroppen, haleflader og udvendige gevækster som antenner. Se også aerodynamik og flyvemaskine.