Loyal oplysningspligt er, når sælgeren skal videregive oplysninger til køberen om forhold vedrørende salgsgenstanden, hvortil denne har kendskab, eller bør nære mistanke om. Efter almindelige kontraktretlige regler har sælgeren en loyal oplysningspligt over for køberen om salgsgenstandens beskaffenhed.

For så vidt angår forbrugerkøb, følger det af Købeloven, at der (også) foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, jf. Købelovens § 76, stk. 1.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig