Lovbydelse, tilbud, som en person i overensstemmelse med lovens regler skulle fremsætte på tinge. Lovbydelse anvendtes især på den pligt, der påhvilede en bonde, til på tinge at tilbyde sine slægtninge at købe den arvejord, som han agtede at sælge. Siden midten af 1500-t. omfattede lovbydelse kun selvejerbøndernes jord og gik af brug i løbet af de følgende århundreder for endeligt at blive ophævet ved Tinglysningsloven af 1926. I Norge svarede odelsretten i visse henseender til det danske lovbydelsesinstitut.