losseplads

Losseplads.

.

Losseplads, deponi, plads, hvor affald henlægges i større mængder. Indtil 1970'erne var der i Danmark ingen regler for hverken udformningen af lossepladserne eller for, hvad der kunne henlægges. I slutningen af 1990'erne opdeles affaldet efter type og henlægges på pladser, der er indrettet til den enkelte affaldstype. Man har bl.a. lossepladser for bygningsaffald, husholdningsaffald, farlige kemikalier, slagger fra forbrændingsanlæg og kraftværker og for radioaktivt affald. På en losseplads for husholdningsaffald lægges affaldet i tykke lag, der efterhånden tildækkes med jord og beplantes.

Regnvand, der siver ned gennem affaldet, kaldes perkolat. Det er stærkt forurenet og skal renses for organisk stof og kvælstof, inden det udledes i naturen. Bunden i en moderne losseplads er derfor tætnet med en membran, der sikrer, at perkolatet kan opsamles i en brønd uden risiko for, at det siver ned til grundvandet. Perkolatet renses normalt i kommunale spildevandsrensningsanlæg. Organisk affald kan danne biogas, som undertiden udvindes, og gassen kan sive ind i huse bygget oven på affaldet og medføre eksplosionsfare.

Lossepladser kan give væsentlige gener for de nære omgivelser både pga. lugt, trafik, rotter og måger og pga. udseendet. Placeringen af lossepladser er derfor vanskelig, og kravene til driften høje. Sammen med offentlige affaldsafgifter betyder dette, at de samlede omkostninger til deponering af affald har været stærkt stigende gennem mange år. Denne tendens har været endnu stærkere i lande som Holland og Tyskland, hvor der er endnu større mangel på lossepladsarealer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig