lord Rayleigh

Artikelstart

Lord Rayleigh, indtil 1873 John William Strutt, 12.11.1842-30.6.1919, britisk fysiker, leder af Cavendish-laboratoriet i Cambridge 1879-84, professor ved Royal Institution i London 1887-1905. Rayleigh arvede efter sin fars død i 1873 titlen som baron Rayleigh og familiens herresæde Terling Place. Han indrettede her et privat laboratorium, hvor han arbejdede bortset fra de fem år i Cambridge; professoratet i London krævede kun hans tilstedeværelse i korte perioder hvert år.

Rayleighs videnskabelige produktion, der omfatter 430 artikler og det monumentale tobindsværk Theory of Sound (1877-78), spreder sig over hele den klassiske fysik, både teoretisk og eksperimentelt, med hovedvægt inden for optik og akustik. I 1871 udledte han formlen for spredning af lys på små kugler (Rayleigh-spredning), hvorved han som den første forklarede himlens blå farve.

Sammen med kemikeren W. Ramsay opdagede Rayleigh i 1894 grundstoffet argon. Rayleigh fik i 1904 nobelprisen i fysik for denne opdagelse, mens Ramsey fik den samme år i kemi. I 1900 benyttede Rayleigh L. Boltzmanns ligefordelingslov på stående bølger i et hulrum og udledte på denne måde den såkaldte Rayleigh-Jeans' strålingslov (se Planck-fordeling). Hans akustiske arbejder dannede grundlag for megen senere forskning inden for bl.a. molekylær akustik, chokbølger og binaural hørelse (hørelse med to ører). Theory of Sound benyttes stadig som håndbog i akustiske forskningslaboratorier.

Rayleigh var sekretær for Royal Society 1885-96 og selskabets præsident 1905-08. Han spillede en afgørende rolle for etableringen af National Physical Laboratory i 1900 og var formand for dets bestyrelse indtil kort før sin død.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig