lokalplan

Artikelstart

Lokalplan, indtil 1975 byplanvedtægt, detaljeret plan for anvendelsen af et nøje afgrænset, oftest mindre område i en kommune. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med den gældende kommuneplan og fastlægger bl.a. arealanvendelse (boliger, erhverv, institutioner, parker etc.) samt bebyggelsestæthed, gadeforløb og anden infrastruktur. Som den eneste plantype er lokalplaner umiddelbart bindende for grundejere og bygherrer.

Før den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen skal en lokalplan med lovfastsatte frister sendes til offentlig høring hos borgere og virksomheder. Bestemmelserne på området findes i Planlægningsloven af 1991.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig